Klubben er startet i 1977.

Kap 1.

Klubbens første formand, Ella Jeppesen, forklarede, at det var et talentløb i Egtved i 1977, der gav hende ideen til at starte en cykelklub i Vejen. ”Det kan ikke være nødvendigt, at de unge skal køre til Kolding for at dyrke denne interesse,” forklarede Ella Jeppesen. I forbindelse med etableringen af den lokale klub fik hun i øvrigt en hjælpende hånd med arbejdet fra netop klubben i Kolding.

Første initiativ til en klubdannelse blev foretaget i forbindelse med et arrangement på Læborgvej, hvor der blev konkurreret i B&U klasser. I alt mødte 28 op.

Vinderne i klasserne:

9-10 år  - 7 km.: 1. Gert Andersen, 2. Lars Langkilde, 3. Carsten Kipp.

12-14 år  - 12 km.: 1. Lars Håhr, 2. Henrik Jeppesen, 3. Jesper Jørgensen.

Over 15 år  - 14 km.: 1. Lars Petersen, 2. Flemming Christiansen, 3. Kim Melton Jensen.

Datoen for den stiftende generalforsamling blev fastsat til den 1. oktober.

Ella skrev dengang, at Svend Aage, Jytte, Margit og Ivar bakkede hende 100 procent op, hvorfor der blev skabt basis for den nye klub. Netop de samme mennesker, Svend Aage Petersen, Jytta Petersen, Margit Keissner og Ivar Haahr dannede sammen med Ella Jeppesen den nye bestyrelse. 37 personer tegnede i forbindelse med generalforsamlingen medlemskab af foreningen. Man enedes efter lidt diskussion om navnet VBC – Vejen bi-cycle Club.

Den store lokale interesse for cykling blandt byens unge hang utvivlsomt sammen med, at TV har fulgt året Tour de France, mente den lokale avis. Avisen skrev , at et så avanceret køretøj havde en pris på mellem 900 og 1500 kroner!

Den stiftende generalforsamling afholdes den 1/10-1977 på Torvegade i Vejen. I alt 41 personer deltager fordelt på 21 voksne og 20 unge mennesker.

Allerede den 9. oktober arrangerede den nye klub sit første lukkede lokale løb på området ved Industri Øst. 29 ryttere deltager. Løbet var godt besøgt af forældre. Der var tåge i starten, men senere brød solen frem, så alt var bare lykkedes for det første arrangement, skriver Ella Jeppesen i sin scrapbog.

Vinderne af de tre klasser blev: (11-13 år) Brian Kristiansen, (13-15 år) Lars Haahr, (15-17 år) Lars Pedersen

Billedet viser klubbens første formand Ella Jeppesen. 

Kap. 2.

1978

Den 11. marts er der forårsstart i VBC med start ved P-pladsen ved Falck. Weekenden efter er der inviteret til en træningslejr i Vingsted. Man cykler frem og tilbage med Ola C. Olesen og Bent Lindstrøm som trænere. Det er erstatning for en tidligere planlagt træningslejr i Vorbasse, som måtte aflyses pga. dårligt vejr.

Ved de sydjyske cykelklubbers indledningsløb starten af april stiller en del af Vejens ryttere op for klubben i Kolding, da VBC endnu ikke officielt er registreret som en klub under Danmarks Cykle Union. Henrik Jeppesen vinder den 9,5 km lange enkeltstart. Klasserne A, B, C og old boys kørte sammen i én, hvor Gunnar Poulsen deltog, men måtte udgå med en punktering.

Nogle af klubbens unge ryttere deltager hen over to forårsweekends i løb i Kolding. Henrik Jeppesen vinder klassen for 12-15-årige. Lars Haahr og Lars Egebjerg Petersen bliver henholdsvis nr. 2 og nr. 4, mens Flemming Kristiansen slutter som nr. 6 i juniorrækken.

I et forsøg på at aktivere borgerne i Vejen og omegn arrangerer den nydannede klub midt i maj et cykel-orienteringsløb med opgaveløsning undervejs, altså en tur for hele familien. Hele 150 personer deltager i arrangementet. I løbet af året forsøger klubben sig også med cykelture for kvinder og senere også for mænd.

Senere i september – i forbindelse med Troldefesten – arrangeres et Nybygger-cykelløb for piger og drenge ved Frigoscandia

 

VI MANGLER LIDT HISTORIE FRA 1978-2000                               KOM GERNE MED INFO TIL MAILEN info@vejencykling.dk

 

Kap. 3

Den 12. oktober 2002

Den 5. oktober 2002 fejrede klubben sit 25-års jubilæum ved en velbesøgt reception i Vejen Idrætscenter om eftermiddagen. Byens borgmester Regnar Busk var forbi for at gratulere. Om aftenen var der jubilæumsfest samme sted for medlemmer og inviterede gæster.

Der blev kørt jubilæumsløb, DONG-løbet, som var 3. afdeling af Sparbank Vest Cup og 3. afdeling af Jysk/fynsk Damecup.

Vært for større løbsarrangementer:

2001 Nordic Open. De nordiske mesterskaber for veteraner og U23.

2004 DM i Cykelcross. Arrangementet blev afholdt på området omkring margarinefabrikken Grønvang. Desværre blev løbene afviklet i silende regn.

Løbet fik dog fornemme bedømmelser:

Kim Petersen (vinder i eliteklassen) ”En kanon rute.”

Sølvvinder Tommy Nielsen: ”Det virkede meget professionelt, og der var tænkt på det hele. Præcis som i de store løb. Nok noget i retning af det bedste cross DM, jeg har deltaget i.”

Vinder af dameklassen Nadine Bruhn: ”Det var et rigtig godt løb, og ruten var godt bygget op. Vi skulle bl.a. igennem ølteltet undervejs, og det var ret sjovt!”

 

25. – 27. august 2006 DM for B&U med både holdløb, tempo og linjeløb, for U23 tempo og linjeløb og Dame holdløb. Tæt på 600 deltagere.

Bestyrelsesmedlem i DCU, Alex Pedersen havde flg. bemærkninger til arrangementet: ”Det har været et flot arrangement, hvor det hele klappede, Det hele har fungeret fint, så det var et arrangement til UG.”

 

2013 Post Cup og Junior Lindbergs Sport Cup afholdt i Brørup