Jysk-fynsk mesterskab 2021 landevej: (11-12/9-21)
Det blev igen i år afholdt i fællesskab med Esbjerg Cykelring og stedet var Assersbølgaard ved Lindknud.
Vejret var i år ikke helt med os, så vi startede lørdagens JFM TT op med ca 30 min. forsinkelse. Det havde regnet så kraftigt hele natten, at sten fra rabatten var skyllet ind på vejbanen, og derved skulle den helt store fejning med håndkraft i gang. Det tog sådan ca. 3 timer at få fejet det meste af ruten, så der var lange arme til et par seje gutter. Det samme gjorde sig gældende til søndagens linjeløb, og denne gang var det også den store rute der skulle fejes. Men udover det dårlige vejr, så havde vi to gode dage med lækkert cykelløb.
Vi havde selv nogle lokale ryttere med: Bent Koudal, Oskar Koudal, Kim A. Mikkelsen, Thorben Oksen, Martin Larsen, Michael Kohberg
Resultater:
JFM TT:
U15 - Oskar Koudal U15 - 6. plads
JFM Linjeløb:
U15 - Oskar Koudal U15 - 14. plads
C - Thorben Oksen - 6. plads
D - Martin Larsen - 13. plads
H40 - Kim A. Mikkelsen - 13. plads
Stort tillykke til rytterne.
Tak til vores hjælpere for at gøre løbet muligt.
Jysk-fynsk mesterskab 2021 cross: (14/11-21)
Vi har endnu engang haft fornøjelsen af, at afholde JFM i cross. Det blev igen i år ved Vejen Idrætscenter, og denne gang har vi i samarbejde med VIC fået lov til, at beholde vores bane/rute permanent. Dette er vi super glade for, da det giver vores ryttere mulighed for, at træne på ruten hele tiden samt, at det gør afholdelse af løb nemmere for os, så vi ikke først skal have bygget banen hver gang.
Vejret var ved dette løb med os, det havde regnet nogle dage forinden så der var rig mulighed for mudder og hvad der ellers hører til ved et godt crossløb. Ruten var god og vi havde ca 80 ryttere til start, og fik gode tilbagemeldinger, så det var alt i alt super godt.
Vi havde to Vejen ryttere til start: Oskar Koudal & Bent Koudal
Resultater JFM Cross:
U17 - Oskar Koudal - 3. plads
H60 - Bent Koudal - 3. plads
Så to bronze medaljer til Vejen BC. - stort tillykke til rytterne
Tak til vores hjælpere for at gøre løbet muligt.